onsdag den 2. marts 2011

Status

I en butik holder man status mindst én gang om året, hvor man gør sit varelager op og får overblik over, hvad man har af aktiver og passiver i forretningen.
Der er nu gået en måned, siden jeg sagde mit job op, og jeg har lyst til at gøre status.
 
At bede om hjælp
Jeg er afsindig dårlig til at bede om hjælp. Vil egentlig helst klare alting selv - så bliver tingene jo også gjort på min måde :-)

Det har derfor været en overvindelse at bede om hjælp til den her proces. Men jeg tænkte: "Hvis nogen beder mig om hjælp og gerne vil høre min mening, så bliver jeg glad og føler mig værdsat og vigtig i deres liv. Så hvorfor skulle andre ikke have det på samme måde?".

Jeg har opdaget, at jeg skal være helt ærlig, når jeg spørger. Ikke noget med at sige: "Skal vi mødes til en kop kaffe." Nej, jeg er nødt til at komme ud af busken og sige, hvad jeg gerne vil opnå: "Jeg har brug for din mening om nogle ting.", "Jeg vil gerne høre om dine erfaringer.", "Hvad synes du, at jeg er god til?".

Jeg har endnu ikke oplevet, at folk har sagt nej - både når jeg har spurgt i mit private netværk og professionelt - og det giver mig mindst lige så stort et kick at spørge, som det giver at få svar på mine spørgsmål.

Vær ærlig og tro mod mig selv
Når jeg bliver usikker på mit projekt og begynder at spejle mig i andre forventninger, så glemmer jeg at være tro mod mig selv. Så siger jeg det, som jeg tror, folk forventer, at jeg skal sige - fremfor at være ærlig.


Men jeg synes alligevel, at jeg er nået et skridt på vejen, fordi jeg er blevet mere sikker på, hvad jeg ikke vil.

For et par uger siden var jeg til en jobsamtale. Under hele samtalen havde jeg en mærkelig fornemmelse i maven, fordi jeg kunne mærke, at jeg ikke rigtig havde lyst til det job. Jeg var ellers én ud af 7, der var kaldt til samtale blandt 170 ansøgere, jeg var velkvalificeret til jobbet, samtalen gik fint og alle var rigtig søde.

Men jobbet og organisationen lignede til forveksling det, jeg lige havde forladt, og det slog mig, at hvis jeg sagde ja til den stilling, så kunne jeg lige så godt være blevet, der hvor jeg var.

Jeg besluttede derfor, at jeg ville sige nej, hvis jeg fik tilbudt jobbet. Det var en enorm lettelse at tage den beslutning, og det føltes på mange måder meget mere modigt end beslutningen om at sige op.

Så status lige nu er, at jeg bruger mit netværk til at få del i andres erfaringer og gode idéer, samtidig med at jeg bruger min mavefornemmelse til at mærke efter, hvad jeg ikke har lyst til - og med tiden forhåbentlig også tydeligere kan mærke, hvad jeg har lyst til.

P.S.
Jeg fik ikke tilbudt jobbet, så jeg slap for at sige nej, men det væsentligste var også, at jeg havde truffet et valg, som var tro mod mig selv.





2 kommentarer:

  1. Ja husker det som er det i dag - alt det jeg IKKE vil... og husker også hvor pokkers svært at finde eller mere indrømme min egen passion. Bare det at snakke med forskellige folk, blive inspireret (hvordan man så end bliver det - det er jo meget individuelt). Håber bare for dig at du finde en indre ro hurtigt og finder dét der er lige dig!

    SvarSlet
  2. Man kan vel lidt lykke-kage-agtigt sige: at det at vide hvad man ikke vil, er også at vide noget.

    Jeg tror det sværeste i processen er at indrømme over for sig selv, hvad man har lyst til. Der er den lille stemme i baghovedet, som siger: "Nej, det kan man ikke tjene penge på", "Det er ikke en god idé", "Det er du ikke god nok til" osv....

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.