Hovedstolen

Per Højholt sagde engang, at forfattere skulle passe på med at "bruge af hovedstolen", når de skrev - altså opretholde en distance til sit eget liv. Generationen af forfattere efter ham svarede igen med virkelighedsnær realisme med stor inspiration fra deres eget liv - bedst eksemplificeret med Christina Hesselholdts fine, lille erindringsroman, som netop hedder "Hovedstolen".

Forleden da jeg var ude og løbe, hørte jeg Alberte Windings nyeste album "Fjerde til venstre", og det fik mig til at tænke på, hvad det er, vi får med i bagagen fra vores forældre.

Der er ingen tvivl om, at hun har fået rigtig meget forærende ved at vokse op hos sin far Thomas Winding, som i min generation er identisk med fantastiske fortællinger og frit fald på fantasien vinger. Det er nærliggende at forestille sig, at man som barn i den familie har et kæmpe bagkatalog af kreativitet at tage af. 

Kort tid efter Thomas Windings død, så jeg er interview med Alberte, hvor hun bl.a. blev udspurgt om sin barndom og forholdet til sin populære far. Hun fortalte, at der selvfølgelig havde været meget fantasi, kreativitet og fortælling i hendes barndom, men at det også havde været en helt almindelig hverdag med frikadeller og gymnastiktøj.

Min kreativitet og glæden ved at skabe kan jeg spore tilbage til både min mor og før hende til min mormor, som havde en meget fin sans for det æstetiske og nære, og skabte ting i papir, syede, hæklede, tegnede og fortalte historier.

Min svigerinde fortæller, at de ting, hun og min bror har i deres hjem, som min mor har lavet, er så unikke, at hendes venner kommenterer dem og spørger ind til, hvor de kan købe dem henne.

Hverken min mormor eller min mor valgte en vej, hvor de kunne leve af deres kreativitet. Min mor havde ellers alle muligheder, da hun som småbørnsmor i 1970'erne hoppede med på den omfattende gør-det-selv-bølge og syede tøj, legetøj og patchworktæpper, lavede stoftryk og collager i papir.

For dem begge vedblev det med at være en hobby, ligesom det er for mig - og så er vi tilbage ved hovedstolen. For selv om jeg har fået masser af kreativitet og skaberlyst ind med modermælken, og selv om mine forældre bestemt aldrig lagde pres på mig til at tage en boglig uddannelse, så faldt det mig ikke ind, at jeg kunne vælge en kreativ levevej.

Men havde jeg haft den viden, som jeg har i dag, da jeg som 19-årig søgte ind på universitet, så havde jeg måske overvejet en mere kreativ uddannelse med plads til at arbejde med hænderne og fantasien.

Nu starter jeg forfra - ikke med en uddannelse - men med at genfinde mig selv som kreativt skabende, og så må jeg se, hvor det bringer mig hen. Drømmen er helt sikkert at kunne leve af det i en eller anden form, men indtil videre bruger jeg af hovedstolen til at udforske alle muligheder og afkroge med en kærlig tanke til både min mor og min mormor.