tirsdag den 24. januar 2012

Tea time


Til min fødselsdag fik jeg en hvid tekande og en fantastisk tehætte fra Poppy Treffrey, som min søde veninde Lene havde hjembragt til mig fra Poppys egen shop i Cornwall.

Poppy Treffrey tehætte

Problemet var bare, at tekanden var for stor til tehætten. Tehætten passede til gengæld perfekt til min lille ego-tekande med bamser.


Min mors yndige, lysegrønne patchwork-tehætte passede desværre heller ikke til den nye tekande.

Så der var ikke andet at gøre: at kreere en tehætte costumized til den hvide tekande.


Sidste år i juli var vi så uheldige at få kælderen fuld at vand. Eneste lyspunkt ved det var, at vi fik ryddet op og frem dukkede der forskellige skatte fra gemmerne. Bl.a. 2 bakkeservietter med blomster. Hvor de kommer fra, aner jeg ikke, men de var for fine til at blive pakket væk. Jeg tænkte, at jeg bestemt måtte kunne finde noget at bruge dem til. Servietten var som skabt til motivet på en tehætte.

 

Jeg klippede et mønster, som passede i tehættens størrelse. Klippede en forside med blomstermotivet, en ensfarvet bagside i hørstof og 2 stykker babyfløjl til for.



Forside og bagside syede jeg sammen ret mod ret med en strop imellem og ditto med foret - dog uden strop. Imellem for og yderstof forede jeg tehætten yderligere med tyndt skumgummi, som jeg klippede ud i tehættens form. De 2 lag blev syet sammen med skumgummiet i midten og afsluttet med et kantebånd.



2 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin tehætten med blomsterne. Sådan en kunne min tekande godt bruge.. Jeg melder mig straks som fast læser på din fine blog. Kig gerne forbi min, hvor der også er billeder fra Homemade workshoppen.

    SvarSlet
  2. Tak for roser! Jeg er også selv godt tilfreds med tehætten, og jeg tænker, at jeg må støve mere nostalgi op i diverse genbrugsbutikker, for der er gode muligheder i den slags gamle tekstiler.

    Er også hoppet på din blog, fine ting. Må simpelthen lære at hækle.

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.